Skolens arbejde med børn i sårbare situationer

På Taarbæk Skole har vi konstant fokus på at blive bedre til at hjælpe børn i vanskeligheder. For lærerne og pædagogerne er dét at give et godt skoletilbud til børn i vanskeligheder noget af det vigtigste i deres pædagogiske arbejde. Skolen har altid et ønske om at hjælpe barnet og familien.

Børn i vanskeligheder er en bred betegnelse for børn, som i længere tid eller i en periode har brug for særlig hjælp fagligt, socialt eller personligt. Det kan f.eks. være børn der mistrives i fællesskabet, børn med dyslektiske vanskeligheder, børn fra familier, som har det vanskeligt enten kortvarigt eller over en længere periode, børn med talevanskeligheder osv.

I Lyngby-Taarbæk kommune og på Taarbæk Skole står vi på et systemisk teorigrundlag, hvilket betyder, at vi i vores arbejde har fokus på den kontekst barnet er i. Derfor har vi i vores arbejde både fokus på vores egen praksis, fællesskabet/relationerne, hjemmet og barnet. Vi betragter alle disse elementer som dele at et stort system (heraf navnet systemisk), og ændrer vi noget ét sted, så vil det også have betydning andre steder.

Kompetenceudviklingen de sidste tre år har handlet om, at vores pædagogiske praksis skal være forankret i systemisk tænkning Alle medarbejdere har deltaget i et 2-årigt uddannelsesforløb i systemisk tænkning (skoleårene 2018/2019 og 2019/2020). Systemisk Consult (Tascha Elung) stod for uddannelsesforløbet, som både bestod af kursusvirksomhed, kollegialt samarbejde og observation af praksis med efterfølgende feedback.

Derudover har hele personalegruppen i skoleåret 2020/2021 været på kursus i Fri for mobberi (Red Barnet og Mary fonden). I skoleåret 2021/2022 uddanner vi to Fri for mobberi-koordinatorer – en til mellemtrinnet og en til indskolingen. Fri for mobberi arbejder fortrinsvis forebyggende med at opbygge inkluderende fællesskaber og deltagelsesmulighed for alle børn. Fri for mobberi står også på et systemisk teorigrundlag. Skolen har indkøbt læringsmaterialer (Fri for mobberi-kufferter) til alle indskolingsklasser.

For at prioritere arbejdet med børn i vanskeligheder er vi på Taarbæk Skole i gang med at uddanne ressourcepersoner inden for trivselsområdet. Pernille Borella er i gang med inklusionsvejlederuddannelsen og Malene Hertz og Sebastian Mosbæk Andersen deltager i det kommunale 3-års kursus om arbejdet med børn inden for autismespektrummet. Tina Elisabeth Enevoldsen er i gang med at uddanne sig til SAL-tovholder (SAL er et systemisk analyseredskab) og Dorte Kildsgaard Lorentzen er i gang med læsevejlederuddannelsen.

Når vi oplever et barn, en gruppe af børn eller en hel klasse i vanskeligheder forløber processen generelt set således:

Teamet omkring klassen analyser situationen og laver en handleplan. Teamet kan bruge en S/H-model[1] eller Samarbejdsguiden[2] til analysen. Her trækkes på viden og redskaber fra Fri for mobberi, og hele grundlaget fra den systemiske tænkning.

Forældrene inddrages i samarbejdet.

Ressourcepersonerne inddrages i form af sparring, og handleplanerne justeres. Der gennemføres en SAL[3].

Ledelsen inddrages, og der afsættes evt. supplerende undervisning[4].

Netværksmøder med forældre og relevante ressourcepersoner.

Inddragelse af de understøttende enheder – PPR eller CSI[5]

Evt. PPV[6] og indstilling til visitationsudvalg[7]

Evt. særligt skoletilbud – det kunne være enkeltintegration eller et mere vidtgående skoletilbud.

Vi går naturligvis kun videre til næste trin, hvis vi ikke skaber en forbedring. Ovenstående procesplanen er meget forenklet, og det er vigtigt at pointere, at alle sager får deres egen procesplan, men at man først springer til næste trin i procesplanen, når trinnet før ikke har gjort en positiv forskel for barnet.

Forældre kan selv henvende sig til PPR og CSI, hvis de ikke synes, at skolen tilkalder de understøttende funktioner rettidigt, eller hvis de har en bekymring, som skolen ikke behøver involveres i.

Forældre kan altid klage, hvis de ikke finder skolens indsats for at hjælpe deres barn tilfredsstillende. I tilfælde af utilfredshed med lærernes eller pædagogernes arbejde, sendes klagen til skolelederen. Klages der over skolelederen, sendes klagen til skolechefen i kommunen.

En del af det forebyggende arbejde.

Taarbæk Skole har trivselskonferencer omkring hver klasse med deltagelse af inklusionsvejlederne (Pernille Borella) samt ledelsen. Her tager vi udgangspunkt i teamets oplevelse af klassens trivsel og den nationale trivselsmåling. Skolen har abonnement på klassetrivsel.dk, som også kan inddrages i konferencen.

Taarbæk Skole afholder læsekonferencer omkring hver klasse med deltagelse af alle klassens lærere og læsevejlederen samt ledelsen. På baggrund af konferencerne tildeles den supplerende undervisning i dansk.

Taarbæk Skole afholder matematikkonference i efteråret, hvor matematiktest analyseres. På baggrund af konferencen fordeles den supplerende undervisning i matematik.

Ressourcer til supplerende undervisning

Læsning og stavning – 10 ugentlige lektioner

Matematik - 4 ugentlige lektioner

Læring, Kontakt og Trivsel – 6 ugentlige lektioner og 80 timer til vejledning.

Skolepsykolog – 4 ugentlige timer med transport

Add. Punkt 6

Uddrag fra bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.

§ 11. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller de sociale myndigheder.

Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold, der er nævnt i stk. 1, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til lov om social service, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse hertil. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om en sådan henvendelse til de sociale myndigheder.

[1] S/H-modellen er en systemisk analysemodel, som hjælper lærere og pædagoger med at analysere en problemstilling og herefter iværksætte indsatser og lave en handleplan.

[2] Samarbejdsguiden er et digitalt redskab som ligger på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside. Guiden kan bruges til at identificere graden af en bekymring, og guide i forhold til hvilke ressourcer der kan trækkes på. Guiden er tilgængelig for alle kommunen borgere og kan derfor også bruges af forældre.

[3] SAL – Systemisk Analyse af Læringsmiljøet

[4] Supplerende undervisning betyder, at skolen sætter ekstra ressourcer af til et barn, gruppe af børn eller en klasse. Det kan f.eks. være læseløft, matematikstøtte eller trivselsarbejde.

[5] PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og herunder er psykologer, talehørelærere, motorikhuset og to-sprogskonsulenter tilknyttet. CSI står for Center for Social Indsats, og de arbejder med familierådgivning og familier, som er i vanskeligheder.

[6] PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, som bl.a. bruges, hvis skolen skal søge om støtte til en elev.

[7] Visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt et barn skal tildeles støtte eller et mere vidtgående skoletilbud som f.eks. specialskole eller gruppeordning.

[1] S/H-modellen er en systemisk analysemodel, som hjælper lærere og pædagoger med at analysere en problemstilling og herefter iværksætte indsatser og lave en handleplan.

[1] Samarbejdsguiden er et digitalt redskab som ligger på Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside. Guiden kan bruges til at identificere graden af en bekymring, og guide i forhold til

hvilke ressourcer der kan trækkes på. Guiden er tilgængelig for alle kommunen borgere og kan derfor også bruges af forældre.

[1] SAL – Systemisk Analyse af Læringsmiljøet

[1] Supplerende undervisning betyder, at skolen sætter ekstra ressourcer af til et barn, gruppe af børn eller en klasse. Det kan f.eks. være læseløft, matematikstøtte eller trivselsarbejde.

[1] PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og herunder er psykologer, talehørelærere, motorikhuset og to-sprogskonsulenter tilknyttet. CSI står for Center for Social Indsats, og de arbejder med familierådgivning og familier, som er i vanskeligheder.

[1] PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, som bl.a. bruges, hvis skolen skal søge om støtte til en elev.

[1] Visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt et barn skal tildeles støtte eller et mere vidtgående skoletilbud som f.eks. specialskole eller gruppeordning.

hvilke ressourcer der kan trækkes på. Guiden er tilgængelig for alle kommunen borgere og kan derfor også bruges af forældre.

[1] SAL – Systemisk Analyse af Læringsmiljøet

[1] Supplerende undervisning betyder, at skolen sætter ekstra ressourcer af til et barn, gruppe af børn eller en klasse. Det kan f.eks. være læseløft, matematikstøtte eller trivselsarbejde.

[1] PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og herunder er psykologer, talehørelærere, motorikhuset og to-sprogskonsulenter tilknyttet. CSI står for Center for Social Indsats, og de arbejder med familierådgivning og familier, som er i vanskeligheder.

[1] PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, som bl.a. bruges, hvis skolen skal søge om støtte til en elev.

[1] Visitationsudvalg træffer beslutning om hvorvidt et barn skal tildeles støtte eller et mere vidtgående skoletilbud som f.eks. specialskole eller gruppeordning.