Skoleudviklingssamtale

Formålet med skoleudviklingssamtalen 

I skoleåret 2022/23 blev skoleudviklingssamtalen obligatorisk jf. Folkeskoleloven. Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem skolens ledelse og forvaltningen, hvor vi sammen stiller skarpt på skolens situationsbillede og skoleudvikling. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de udviklingsindsatser, der iværksættes fremadrettet. Skoleudviklingssamtalen skal tage afsæt i, hvordan elevernes læring, dannelse og trivsel bedst styrkes i skole, klub og SFO. 

Under skoleudviklingssamtalen har vi fokus på skolens situationsbillede med fokus på udvalgt data, og hvilken betydning det har for skolens strategiske udvikling. Det er skolen, der har initiativretten til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på, men forvaltningen kan supplere med relevante fælles temaer. 

Der skal if. folkeskoleloven være fokus på de faglige resultater i læsning og matematik, og I kan inddrage resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest og/eller andre faglige resultater. Det er skolen, der udvælger de resultater, de ønsker at drøfte i skoleudviklingssamtalen. 

I dette skoleårs udviklingssamtaler, skal vi som det fælles have fokus på de trivselsindsatser, og udvikling af skolens læringsmiljø med henblik på, at alle elever modtager undervisning tættest muligt på almenområdet. Øvrige indsatser fra årsaftalen kan også inddrages i drøftelserne. 

I samtalen skal der i år inviteres relevante gæster med, der kan være med til at belyse skolens strategiske udvikling. Relevante gæster kan være elever, medarbejdere eller forældre, der enten deltager fysisk, eller som på alternativ vis kommer med et perspektiv i samtalen.  

Efter skoleudviklingssamtalen mailer forvaltningen et kort notat (som I har mulighed for at kommentere på inden offentliggørelse), der skal gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside jf. 

§ 2 stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. 

NOTAT Skoleudviklingssamtale Taarbæk Skole 2024

Indeholder:

• Formål med samtalen
• Deltagere ved samtalen
• Dagsorden for samtalen
• Notattekst

Fra skolen deltog: 

Alle i skoleledelsesteamet 

Fra CUP deltog: 

Mette Rønø (skolechef)

Louise Hjorth-Jensen (skolekonsulent)

Program - Skoleudviklingssamtale 2024

Præsentation og rammesætning v. Mette

Roller og ansvarsområder bordet rundt. 

Program v. Skolelederen

Oprids af valg af temaer, data og gæster i samtalen 

Skolens fokus v.  Skoleledelsen

Formålet er, at vi gennem punktet får et fælles overblik over, hvilke indsatser der allerede er i gang på skolen, og hvad de har skabt af værdi. 

• Hvad har skolen haft af indsatsområder det seneste år?
• Hvilken værdi har indsatserne skabt?

Hvor er skolen nu? - skolens situationsbillede v. Skoleledelsen og gæster

Formålet er, at vi gennem punktet skaber et fælles billede af skolens situation og sammen bliver klogere på den udvalgte data.

Skolen bedes som forberedelse til mødet udvælge data, som I er mest optagede af, og som belyser skolens situationsbillede. Vi når ikke at drøfte alt data, så udvælg de mest relevante nedslag. Det kan både være noget, I er stolte af, som I gerne vil forstærke eller noget, der kalder på handling. 

Data kan være: 

• Test i dansk læsning og matematik (obligatorisk)
• Iagttagelser, fortællinger og oplevet kvalitet mv.
• Elevernes karakterer ved afslutning af skoleåret 2022-2023
• Trivselsdata
• Udvalgt indhold fra Dataarket
• Evt. andet

Suppler jeres fortælling om, hvor skolen lykkes med at udvikle læringsmiljøer, hvor flere elever trives og udvikler sig, med et eller flere praksiseksempler belyst af relevante gæster.  

• Hvad har I gjort?
• Hvordan er det en succes?
• Hvorfor tror I, det er blevet en succes?
• Hvilke muligheder ser I for at udvikle på jeres praksissucces?

Hvor skal skolen hen? v. Skoleledelsen

Formålet er, at vi gennem punktet skaber et fælles billede af skolens retning/strategi, og bliver konkrete på handlinger og ledelsesprioriteringer. 

Under punktet fortæller skolen om, hvilke strategiske indsatser de på baggrund af skolens situationsbillede er mest optagede af i skoleåret, der ligger forud. Vi drøfter også, hvilke koblinger der er mellem skolens indsatser og de fælles kommunale indsatser inden for 

elevtrivsel og udvikling af skolens læringsmiljø med henblik på, at alle elever modtager undervisning tættest muligt på almenområdet. Øvrige indsatser fra årsaftalen kan også inddrages i drøftelserne. 

I drøftelsen inddrages også perspektiver omkring ledelseskraft og samarbejde: 

• Hvordan prioriterer i ledelseskraft omkring indsatserne, så det bliver bæredygtigt?
• Hvordan kommunikerer I om indsatserne?
• Hvordan samarbejder I med Skolebestyrelsen og Elevrådet om skolens indsatser?
• Hvilken støtte har I eventuelt brug for fra forvaltningen eller fra andre, for at I kan lykkes med jeres indsatser?

Tjek ud v. Mette

Vi afslutter skoleudviklingssamtalen med, at alle om bordet fortæller, hvad de tager med fra skoleudviklingssamtalen. 

NOTAT

Læsning
Skolen har evalueret resultaterne i de nationale test i læsning sammen med Center for Uddannelse og Pædagogik. Taarbæk Skoles testresultater ligger generelt over landsgennemsnittet. Skolen er opmærksom på enkelte klasser og grupper af elever, som har behov for en ekstra indsats.
På Taarbæk Skole er der en tydelig opfølgning fra ledelsen og en systematisk tilgang til evaluering af elevernes læsning og stavning gennem hele skoleforløbet. En fælles testplan giver et tydeligt overblik over årets måneder, skolens årgange og test. Der indtænkes systematisk opfølgende indsatser for elever i læsevanskeligheder.
Skolen har et særligt fokus på, at lærerne fortsætter med at lytte til og evaluere elevernes oplæsning – og dermed følger alle elevers læseudvikling tæt og systematisk. Der er ligeledes fokus på både erfaringsudveksling og sparring ud fra forskningsbaseret viden om læse- og staveundervisning.

Mellemform
En lærer og en inklusionspædagog fortalte om skolens mellemform i en af indskolingsklasserne og beskrev, hvilke specialpædagogiske metoder de anvender for at skabe succes i arbejdet med eleverne i klassen. Det opleves som værdifuldt, når det pædagogiske personale omkring elevgruppen har mulighed for at mødes til fælles forberedelse.

Naturdannelse
En naturfagslærer og en elev fortalte om skolens arbejde med naturdannelse. Formålet med undervisningen er at skabe bedre deltagelsesmuligheder, så flere elever motiveres i læringsfællesskaberne. Læreren fortæller, at natur og udeliv kan skabe motivation for mange elever, og om hvordan en ensartet struktur i naturfagsundervisningen skaber genkendelighed for eleverne. Eleven fortalte blandt andet, hvordan undervisningen i naturen skaber mere ro, fordi der er bedre plads, og fordi eleverne finder hinanden i mere varierede sammenhænge, hvor drenge og piger for eksempel er mere sammen, end når undervisningen foregår i klasselokalet.
For at udbrede de succesfulde forløb i naturen skabes der rum for vidensdeling i personalegruppen, og skolebestyrelsen har udarbejdet et idékatalog med kontakter i lokalområdet.

Pædagogisk udvikling
Skolens ledelse fortalte om deres samarbejde med Helle Plauborg i forhold til fællesskabende klasseledelse, og hvordan de forestiller sig dette arbejde tage form fremover, hvor observation vil være næste skridt. Helle Plauborg har holdt oplæg for lærergruppen, hvorefter ledelsen har støttet processen. Skolens ressourcecenter har også et samarbejde med Stine K. Jørgensen med henblik på at udarbejde en antimobbestrategi baseret på den nyeste forskning på området.

Observation
I indeværende skoleår har skolens ledelse prioriteret tid til observationer tæt på kerneydelsen af henholdsvis lærere og pædagoger med fokus på fællesskabende klasseledelse og fællesskabende aktiviteter. Efter observationerne har der været en samtale med den enkelte medarbejder i forbindelse med MUS.

Kort version

Skolen har evalueret nationale test i læsning og ligger generelt over landsgennemsnittet, men enkelte klasser har behov for en ekstra indsats. Der er systematisk opfølgning og evaluering med en fælles testplan og opfølgende indsatser for elever i læsevanskeligheder. Lærerne følger elevernes læseudvikling tæt og deler erfaringer.
En lærer og en inklusionspædagog beskrev brugen af specialpædagogiske metoder i indskolingen og reflekterede over gevinsterne ved fælles forberedelse.

En naturfagslærer og en elev fortalte om naturdannelse, hvor udeliv skaber motivation og bedre deltagelsesmuligheder. Erfaringen er, at undervisning i naturen giver ro og forbedrer sociale relationer. 

Skolen samarbejder med Helle Plauborg om fællesskabende klasseledelse og med Stine K. Jørgensen om deres antimobbestrategi.

Ledelsen har prioriteret observationer af lærere og pædagoger med fokus på fællesskabende klasseledelse og aktiviteter, fulgt op af samtaler ved MUS.

Referat af Skoleudviklingssamtale 19. maj 2026 Taarbæk Skole

Overordnet retning og pædagogisk afsæt: de fem spor

Taarbæk Skole arbejder med de fem spor fra det fælles skolevæsen. Skolen har omsat de fem spor til deres egne udviklingspunkter. Arbejdet med fællesskab er et bærende princip for både undervisning og fritidstilbud. Skolen har gennem flere år haft fokus på fællesskabende klasseledelse og har i de senere år udvidet dette til også at omfatte fællesskabende fritidspædagogik. Samtidig arbejder skolen fortsat med mellemformer og fleksible løsninger for elever, der har brug for særlige rammer, inden en eventuel visitation.

Skolen har etableret mindre klasser og grupper, hvor der arbejdes med trivsel, deltagelse og relationer. Dette giver gode muligheder for at understøtte elever tæt, men stiller samtidig høje krav til medarbejdernes pædagogiske arbejde.

Trivsel, fællesskaber og antimobbestrategi

Trivsel er et centralt omdrejningspunkt på Taarbæk Skole. Skolen har gennem de seneste to år arbejdet med udvikling af en antimobbestrategi med afsæt i forskning og faglig sparring. Der anvendes systematiske analysemodeller, som giver medarbejderne et fælles sprog og en struktureret tilgang til arbejdet med sociale dynamikker og konflikter.

Skolen har derudover etableret en konfliktmæglerfunktion, hvor både medarbejdere og fremover også elever uddannes til at støtte konflikthåndtering. Formålet er at styrke elevernes egne kompetencer til at indgå i og tage ansvar for fællesskabet.

Fællesskabstimen er et centralt pædagogisk greb, hvor eleverne får mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger i klassen og arbejde med konkrete løsninger. Timen er elevinddragende og giver eleverne erfaring med dialog, medbestemmelse og fælles ansvar.

Skolen arbejder ud fra et værdigrundlag med fokus på tolerance, respekt, omsorg og mod, som løbende genbesøges og integreres i både undervisning og fællesskabsarbejde.

Pauser og fritidspædagogik

Skolen har et særligt fokus på pauserne som en væsentlig del af elevernes trivsel. Trivselsmålinger har vist, at ikke alle elever oplever pauserne som inkluderende, og skolen har derfor igangsat en udviklingsproces med henblik på at skabe mere strukturerede og støttende pauser.

Der arbejdes med nye organiseringsformer, med at tydeliggøre aktiviteter og øget voksenopmærksomhed, så flere elever får mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber i frikvartererne. Initiativer som legepatruljer og elevinitierede aktiviteter understøtter dette arbejde.

I fritidstilbuddene er der samtidig udviklet en mere systematisk tilgang til børneinddragelse. Børnene deltager i børnemøder, udvalg og planlægning af aktiviteter, hvilket øger deres oplevelse af medansvar og ejerskab. Fritidspædagogikken har fokus på at skabe rum for initiativ, kreativitet og deltagelse på tværs af alder og interesser.

Overgange og mellemtrin

Skolen har gode erfaringer med arbejdet med overgange, særligt i forbindelse med majtilbuddet, hvor børnene starter tidligere og får mulighed for at opbygge relationer og kendskab til skolen før skolestart. Dette bidrager til en tryg opstart for både børn og forældre.

På mellemtrinnet har skolen haft et særligt fokus som følge af små årgange og sårbare klassestørrelser. Der arbejdes med prøvehandlinger og øget samarbejde på tværs af klasser for at styrke fællesskabet og skabe mere robuste læringsmiljøer.

Faglig trivsel og læringsmiljø

Skolen er opmærksom på udviklingen i den faglige trivsel, særligt i indskolingen, og arbejder med at styrke balancen mellem fagligt indhold og øvrige aktiviteter i skoledagen. Fagfornyelsen anvendes som anledning til at sætte øget fokus på faglig deltagelse og læring.

Der arbejdes med to-voksenordninger og samarbejde i undervisningen som et middel til at øge elevernes deltagelse og udbytte. Samtidig er der opmærksomhed på at udvikle praksis yderligere, herunder gennem inspiration fra andre skoler og netværk.

Elevinddragelse og motiverende skoledag

Elevperspektivet vægtes højt på Taarbæk Skole. Elevråd og naturråd spiller en aktiv rolle i skolens udvikling og bidrager med konkrete initiativer, bl.a. inden for udeskole og bæredygtige aktiviteter. Skolen arbejder med varierede undervisningsformer, herunder projektbaserede og praksisnære forløb, som kan styrke motivation og mestring hos eleverne.

Forældre som ressource

Skolen har fokus på at udvikle et dialogbaseret skole-hjem-samarbejde i en tid, hvor forældrerollen er under forandring. Der arbejdes med forventningsafstemning og fælles forståelse af roller og ansvar, herunder i samarbejde med skolebestyrelse og kontaktforældre.

Der er opmærksomhed på variationen i forældregrupper og behovet for både struktur og fleksibilitet. Skolen arbejder bl.a. med årshjul og rammer for kommunikation for at skabe genkendelighed og tryghed.

De professionelle praktikere

Taarbæk Skole prioriterer introduktion og fastholdelse af nye medarbejdere gennem mentorordning, vejlederkultur og fælles kompetenceudvikling. Mentorordningen bidrager til faglig sparring, trivsel og tryghed i opstarten, særligt i relation til undervisning og forældresamarbejde.

Skolen har flere medarbejdere med særlige vejlederfunktioner og arbejder med at styrke samarbejde i teams, herunder med fokus på rollefordeling og struktur for klasselæreropgaver.

Fravær og forebyggelse

Skolen arbejder med opsporing og håndtering af elevfravær. Der er etableret fælles procedurer og tæt samarbejde med forældre, og skolen har fokus på at reagere tidligt, når der opstår bekymring. Indsatserne tilpasses den enkelte elevs situation, og der samarbejdes med relevante eksterne aktører ved behov.

Samtidig arbejder skolen med at tydeliggøre betydningen af stabil skolegang for både fællesskabet og den enkelte elevs læring i dialogen med forældrene.

Digital praksis og teknologi

Skolen har i flere år haft en mobilfri praksis og arbejder med en bevidst balance mellem digitale og analoge læringsformer. Der er en fortsat interesse i at styrke den analoge undervisning og samtidig udvikle en reflekteret tilgang til brugen af digitale teknologier, herunder kunstig intelligens.

Opsummering af samtale on dansk og matematikresultater 2026

Skolen har evalueret skolens resultater i nationale overgangstest i dansk og matematik sammen med Center for Uddannelse og Pædagogik. 

På Taarbæk Skole er der en tydelig systematik ift. evaluering af elevernes faglige progression igennem hele skoleforløbet. Skolen anvender de faglige resultater til løbende refleksion omkring - samt justering af praksis.

Skolen har iværksat årlige konferencer for ledelse samt alle faglærere i hhv. dansk og matematik.

Referat skoleudviklingssamtale d. 3. juni 2025 Taarbæk Skole

Læseindsatsen i indskolingen

I en klasse i indskolingen viste det sig et en stor del af klassen ikke havde fået helt greb om den grundlæggende læseindlæring. 

TAA er ved at uddanne en læsevejleder og dette blev hendes første vejledningsopgave. Forløbet blev specifikt tilpasset og skræddersyet til klassens behov med fokus på lydarbejdet. Søsætte en systematisk og forskningsbaseret undervisning.

Testresultaterne efter indsatsen viser en betydelig ændring i elevernes automatiserede læsning.

Bedre bro og stort fokus på overgangen mellem bh.kl. og 1.kl. fremover – de forskellige fagprofessionelles tilgang og krav til eleverne.

Trivsel

På seneste skoleudviklingssamtale præsenterede forvaltningen nye tal for trivslen på TAA. I kategorierne – Elev medinddragelse samt Støtte og inspiration fra de voksne ligger Taarbæk skole lidt lavt i forhold til skoles målsætning. Der har derfor været igangsat forskellige processer i personalegruppen. Alle i personalegruppen var meget opsatte på at dykke ned i resultaterne.

Fremadrettet vil skolen arbejde ambitiøst med den ugentlige fællesskabstime i alle klasser. Klasselærerne læser timen i alle klasser. Forud for skoleårets start afsættes tid i lærergruppen til fælles at definerer skolens fælles målsætning samt lave et årshjul for indholdet. Intentionen er at alle lærere tilgår opgaven med samme udgangspunkt og der skabes en ny kultur, som understøtter elevernes oplevelse af medinddragelse.

Skolen vil inddrage elevrådet i processen.

Fysiske rammer

Elevtallet er steget de sidste år og det ser ud til at fortsætte de kommende år. TAA har kommunens mindste klasselokaler så skolen er presset på plads til alle de skønne børn der kommer. Vi skal have igangsat en proces hvor lokalerne kan have endnu flere funktioner. TAA ønsker samarbejde med ekstern f.eks. konsulentfirmaet Autens, for at få lavet nogle gode løsninger. Derudover arbejder skolen for at få etableret en bålhytte i Cottageparken så undervisningen kan rykkes ud i naturen.

TAA har i denne forbindelse også stort fokus på pædagogik og didaktik

Forslag fra forvaltningen om at søge inspiration hos Høsterkøb Skole som også har samarbejdet med Autens om indretning og målsætning. Se film på hjemmeside.