Gå til hovedindhold

Skolestart i børnehaveklasse

Når et barn starter i skole, er det en stor forandring i familien. Som udgangspunkt skal børnene starte i børnehaveklasse det år, hvor de fylder 6 år.

Indhold

    Her kan du læse om indskrivning og overgangen fra børnehave til skole

    Vi håber, at det bliver her hos os og vi glæder os til at give dit barn en tryg og lærerrig skolegang. På Taarbæk Skole ønsker vi at give både forældre og elev den bedste skolestart. Den første dag i skolen er en stor dag i børnenes liv. Det er en dag, børnene ser frem til og ofte kan huske resten af livet.


    På Taarbæk Skole lægger vi stor vægt på tryghed og trivsel. Når børnene har det godt lærer og udvikler de sig bedst. Trivsel og læring går hånd i hånd og det er vi sammen om. Lærerne og pædagogerne samarbejder om at skabe god trivsel både i klassen, i frikvarterne og i SFO.

    Alle forældre, der er bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune, med børn der fylder eller er fyldt 6 år, modtager invitation til skolestart i e-boks efter efterårsferien.

    Infomøde om SFO- og skolestart

    Hvert år holder vi informationsmøde om skolestart i november måned, hvor vi byder alle interesserede forældre indenfor og fortæller om Taarbæk Skole, skoleparathed og hverdagen i børnehaveklassen.

    Infomødet afholdes den 11. november 2026 kl. 15.00 - Vi mødes i Klatten 

    Alle forældre med skolesøgende børn i Lyngby Taarbæk Kommune får automatisk besked i e-boks om at det er tid for indskrivning.

    Der er mulighed for at se lokalerne og møde skolens børnehaveklasseleder og ledelsen.

    Praktisk om start 1. maj

    Den 1. maj byder vi jer hjerteligt velkommen til maj-start på Taarbæk Skoles SFO - Pusterummet.

    Vi glæder os utroligt meget til at lære jer at kende og tage de allerførste skridt ind i skolens verden sammen med jer.

    At begynde i skole og SFO er to store omvæltninger i børnenes liv. Formålet med den tidlige start i SFO er, at børnene først kan vænne sig til SFO'en, de voksne på skolen og de andre børn og derefter trygt kan begynde i børnehaveklasse til august.

    Maj-start er en tid med fokus på tryghed, nye venskaber og gode rutiner. Vi skal lege, udforske legepladsen, synge sange og øve os på alt det nye, så overgangen til skole bliver så tryg og let som overhovedet muligt.

    På Taarbæk Skole har alle børn er større elev, som vi kalder stifinder. Stifinderne hjælper dem rundt den første tid på skolen og holder øje med at de har det godt.

    Majbørnene knyttes til 2. klasse, dvs. når majbørnene bliver til børnehaveklassen i august, er de "stifindervenner" med 3. klasse. De to klasser bliver venskabsklasser. Udover at 3. klasse hjælper børnehaveklassen i begyndelsen, så vil de også lave forskellige aktiviteter sammen i løbet af de første år.

    8.00 Børnene møder om morgenen, senest kl. 9.00

    9.00 Fælles samling hvor vi spiser 9er mad. Herefter vil der være en voksenstyret aktivitet frem til frokost

    11.30 Frokost, husk selv madpakke og drikkedunk

    12.00-14.00 Fri leg i Pusterummet i kombination med igangsatte aktiviteter

     

     

    Ca. 14 dage før 1. maj er der besøgsdag, hvor I kan komme forbi fra kl. 15.00 og se pusterummet og hilse på Maj-personalet.

    Husk at du som forælder selv skal indmelde dit barn i SFO pr. 1. maj (eller fra den dag I starter på skolen)